Ris


Der kastes ris på brudeparret, når de kommer ud fra kirken. Traditionen med risene blev først indført i Danmark i forrige århundrede. Før den tid brugte man simpelthen korn, der besad den samme kraft fordi korn eller frø ligesom ris rummer kimen til en ny spire. Skikken med at kaste noget efter brudeparret, for på den måde at overføre kraften fra det man kaster efter dem til selve brudeparret, kan føres helt tilbage til både de gamle romere og grækere. De sidstnævnte nøjedes ikke med at kaste kom, men hældte en blanding af figner, dadler, nødder og småmønter ud over brudeparret.

Man er i de senere år blevet opmærksom på, at fuglene kan blive syge af at spise de mange ris, der ligger uden for kirkerne. Og da korn eller frø jo er lige så fulde af kraft som ris, betyder det ikke noget, at man tager lidt hensyn til fuglene og i stedet for ris bruger fuglefrø til at kaste efter brudeparret.